IsraelsAfhumanisering af Palæstinenserne: En Systematisk Forbrydelse, der
Overgår Behandlingen af Kvæg
Israels kampagne for at afhumanisere palæstinenserne er et kalkuleret og nådesløst angreb på deres blotte eksistens, der reducerer dem til en status langt under kvæg, behandlet som engangsobjekter, der skal kontrolleres, udnyttes og udslettes. Gennem folkemordsretorik, drakonisk administrativ tilbageholdelse, torturerende fængselsforhold, massemord i Gaza, ikke-samtykkende medicinske procedurer, historisk bekræftet organhøst og bevidst tilbageholdelse eller massebegravelse af lig for at skjule disse forbrydelser har Israel med skræmmende præcision frataget palæstinenserne deres menneskelighed. At tilbageholde lig, indtil de nedbrydes ud over muligheden for obduktion, eller deres begravelse i anonyme massegrave, er ikke blot uagtsomhed, men et uhyggeligt forsøg på at ødelægge beviser for grusomheder og beskytte Israel mod ansvar. Denne afhandling hævder med urokkelig overbevisning, at disse praksisser udgør en moralsk og juridisk vederstyggelighed, rodfæstet i et årtier langt projekt om at udslette palæstinenserne, hvilket kræver global fordømmelse og retfærdighed.
Israels afhumanisering begynder med ord, der forgifter den kollektive bevidsthed og forvandler palæstinenserne til subhumane væsener, der ikke fortjener liv eller værdighed. Siden dets oprettelse har ledere brugt sproget til at nægte palæstinensernes eksistens. Golda Meirs berygtede udtalelse fra 1969, “Der var ikke noget, der hed palæstinensere… De eksisterede ikke,” udslettede deres identitet og historie og lagde grunden til politikker, der behandler dem som ikke-eksisterende (The Language of Genocide). Denne retorik fortsætter hos nutidige ledere, der forstærker afhumaniseringen for at retfærdiggøre vold. Premierminister Benjamin Netanyahus taler efter oktober 2023, der sammenligner palæstinenserne med de bibelske amalekitter – hvis totale ødelæggelse er guddommeligt befalet – og kalder dem “mørkets børn,” fremstiller dem som en eksistentiel trussel, der kræver udslettelse (Dehumanising Palestinians). Forsvarsminister Yoav Gallants chokerende påstand, “Vi kæmper mod menneskelige dyr og handler derefter,” ledsagede en belejring af Gaza, der afskar mad, vand og elektricitet, og fremstillede eksplicit palæstinenserne som bæster, der fortjener sult (In Israel, Rhetoric Dehumanizing Palestinians). Finansminister Bezalel Smotrichs beklagelse over, at verden “ikke vil tillade Israel at forårsage to millioner civiles sultedød,” afslører en folkemordsintention, der normaliserer massedød som en løsning (Israeli Society’s Dehumanization). Dette sprog gennemsyrer civilsamfundet, hvor mediefolk som Yehuda Shlezinger går ind for voldtægt af palæstinensiske fanger, og medlemmer af Knesset hævder, at soldater ikke bør stå over for grænser, herunder seksuel vold (Israeli Society’s Dehumanization). Sådan retorik er ikke blot overdreven; det er en bevidst forløber for grusomheder, der skaber en kultur, hvor palæstinensernes lidelse fejres, og deres liv værdsættes mindre end kvæg, der undgår sådan ondskab.
Israels praksis med administrativ tilbageholdelse er en grotesk kontrolmekanisme, der fængsler palæstinensere – ofte mindreårige – uden anklager, retssag eller forklaring, i et juridisk vakuum, der udfordrer menneskelig værdighed. Over 9.400 palæstinensere, herunder hundredvis af børn, lider i fængsel, hvoraf mere end 3.242 er i administrativ tilbageholdelse pr. november 2023, ifølge FN’s Menneskerettighedskontor (UN Report). Fanger holdes incommunicado i op til 140 dage under loven om ulovlige kombattanter, nægtet adgang til advokater eller familier, og forbudt mod besøg fra Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), hvilket krænker Den Internationale Pagt om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR) og Konventionen om Barnets Rettigheder (CRC) (Amnesty International). Denne hemmeligholdelse, hvor familier efterlades uvidende om deres kæres skæbne, afspejler behandlingen af engangsobjekter, ikke sansende væsener. Loven, der blev forlænget i 2024, tillader tilbageholdelse uden retslig tilsyn, hvilket gør palæstinenserne stemmeløse og usynlige. Mindreårige, som en 14-årig dreng, der blev tilbageholdt i 24 dage og tortureret, står over for særlige rædsler, hvor deres ungdom ignoreres i et system, der ser dem som trusler, der skal fængsles på ubestemt tid (Amnesty International). I modsætning til kvæg, der modtager grundlæggende pleje for deres nytteværdi, udsættes palæstinenserne for en bevidst udslettelse af deres personlighed, deres eksistens reduceret til en bureaukratisk fodnote.
Forholdene i Israels fængsler vidner om palæstinensernes afhumanisering og kaster fangerne ned i en mareridtsagtig afgrund af tortur, voldtægt og forsømmelse. Rapporter fra Amnesty International, B’Tselem og FN tegner et rystende billede: fanger er indespærret i bur-lignende indhegninger, bind for øjnene, håndjernede og tvunget til at bære bleer, nægtet mad, vand, sengetøj og medicinsk pleje (B’Tselem). Tortur er systematisk – tæsk, elektriske stød, waterboarding, ophængning fra loftet og angreb fra hunde er dokumenteret, med mindst 54 dødsfald i fængsel siden oktober 2023 (UN Report). Seksuel vold er udbredt, med vidnesbyrd om gruppevoldtægter, voldtægter med genstande som brandslukker-dyser og voldtægter af hunde, især i Sde Teiman, ifølge FN- og New Arab-rapporter (New Arab). Kvinder og børn står over for særlige rædsler, nægtet hygiejnebind og udsat for kropsvisitationer, hvor en sygeplejerske vidnede om blødning fra voldtægt under en FN-høring (RFI). B’Tselems betegnelse af disse faciliteter som „torturlejre” understreger deres brutalitet, der overgår forsømmelsen af kvæg, som i det mindste fodres og beskyttes for at bevare deres værdi. Palæstinenserne udsættes derimod for bevidst lidelse, deres kroppe og sjæle knuses for at forstærke deres subhumane status, en skæbne, som intet dyr udsættes for med sådan beregnende grusomhed.
Massemordene på palæstinensere i Gaza, især siden oktober 2023, er en skræmmende kulmination af afhumaniseringen, med over 53.000 dræbte, hovedsagelig kvinder og børn, i hvad Amnesty International og FN har betegnet som et muligt folkemord (Amnesty International). Israels vilkårlige luftangreb, der rammer hospitaler, skoler og flygtningelejre, afspejler en hjerteløs foragt for palæstinensisk liv, retfærdiggjort af retorik, der fremstiller dem som „menneskelige dyr”. Belejringen, der afskar mad, vand og medicin, har ført til sult og sygdomme, hvor Smotrichs kommentarer antyder, at dette er et acceptabelt resultat (Israeli Society’s Dehumanization). Ødelæggelsen af 70 % af Gazas boliger og infrastruktur, ifølge FN’s skøn, sigter mod at gøre regionen ubeboelig, en klar overtrædelse af Genèvekonventionernes forbud mod kollektiv afstraffelse (UN Report). Specifikke grusomheder, som luftangrebet på Al-Ahli Baptist Hospital, der dræbte hundredvis, understreger omfanget af volden (Dehumanising Palestinians). Dette er ikke krig; det er udryddelse, der behandler palæstinenserne som skadedyr, der skal udryddes, langt værre end kvæg, der undgår sådan meningsløs ødelæggelse. Den Internationale Domstol (ICJ) beordrede i sine foreløbige foranstaltninger fra januar 2024 Israel til at forhindre folkemord, men nedslagtningen fortsætter, næret af afhumaniserende retorik, der normaliserer palæstinensiske dødsfald (ICJ Ruling).
Israels påståede medicinske misbrug – udførelse af procedurer uden samtykke eller bedøvelse – repræsenterer en grotesk krænkelse af palæstinensernes kropslige integritet, der behandler deres kroppe som objekter til udnyttelse. Rapporter om „rutinemæssige” amputationer i Sde Teiman på grund af håndjernsskader, udført under elendige forhold, antyder medicinsk forsømmelse, hvis ikke bevidst skade, ifølge en CNN-rapport fra april 2024 (CNN Report). Sådanne procedurer, hvis de udføres uden samtykke eller bedøvelse, krænker ICCPR’s forbud mod ikke-samtykkende medicinske handlinger og Konventionen mod Tortur (CAT), hvilket udgør tortur eller umenneskelig behandling. Manglen på gennemsigtighed og adgang til medicinske optegnelser i fængsler forstærker mistanken om misbrug. I modsætning til kvæg, hvis medicinske behandling reguleres for at sikre deres nytteværdi, udsættes palæstinenserne for procedurer, der ignorerer deres værdighed og autonomi, hvilket forstærker deres afhumaniserede status som blot beholdere til straf eller eksperimenter.
Israels historiske indrømmelse af organhøst, kombineret med den nuværende praksis med at tilbageholde palæstinensiske lig, indtil de nedbrydes ud over muligheden for obduktion, eller begrave dem i massegrave, er en fordømmende anklage mod dets hensigt om at skjule afskyelige forbrydelser. I 2009 indrømmede Dr. Yehuda Hiss, tidligere direktør for Abu Kabir Forensic Institute, at patologer i 1990’erne høstede hornhinder, hud, hjerteventiler og knogler fra afdøde palæstinensere, israelere og udenlandske arbejdere uden familiens samtykke, som rapporteret af The Guardian (The Guardian). Denne indrømmelse bekræftede, at palæstinensiske lig blev udnyttet, deres hellighed krænket på en måde, der ligner udvinding af ressourcer fra livløse objekter. Nylige påstande fra Euro-Med Human Rights Monitor (2023) hævder, at lig returneret fra Gaza mangler organer som lever og nyrer, selvom retsmedicinske beviser hindres af konflikt og nedbrydning (Euro-Med Monitor). Den bevidste tilbageholdelse af over 370 lig, hvoraf over 115 er i lighuse og 256 i nummererede grave, kendt som „Numrenes Kirkegård,” ifølge Jadaliyya, er en kalkuleret strategi for at forhindre obduktioner, der kunne afsløre sådanne misbrug (Jadaliyya). Returneringen af 89 nedbrudte lig til Gaza den 5. august 2024, begravet i en massegrav nær Nasser Hospital uden identifikation, som rapporteret af Al Jazeera, og nægtelsen af at acceptere 88 lig den 25. september 2024 på grund af deres ukendelige tilstand, ifølge Middle East Eye, antyder et bevidst forsøg på at ødelægge beviser (Al Jazeera, Middle East Eye). I modsætning til kvæg, hvis rester håndteres under regulatorisk tilsyn, tilbageholdes eller kasseres palæstinensiske lig på måder, der udsletter deres individualitet og skjuler potentielle forbrydelser, en praksis, der skriger af skyld og straffrihed.
Israels handlinger er et frækt angreb på international ret, der med straffrihed krænker flere rammer: - FN’s Charter: Artikel 1’s opfordring til menneskerettigheder udfordres af afhumaniserende politikker, der nægter palæstinensernes værdighed (UN Charter). - ICCPR og CAT: Vilkrårlig tilbageholdelse, tortur og ikke-samtykkende medicinske handlinger krænker artiklerne 7 og 9, hvor organhøst udgør tortur og lemlæstelse (ICCPR, CAT). - Genèvekonventionerne: Den Fjerde Konvention forbyder tortur, kollektiv afstraffelse og respektløshed over for de døde, hvilket er tydeligt i Gaza, tilbageholdelsespraksisser og ligtilbageholdelse (Geneva Conventions). - Rom-statutten: Arrestordrer fra Den Internationale Straffedomstol (ICC) fra november 2024 mod Netanyahu og Gallant for krigsforbrydelser, herunder mord, tortur og sult, understreger individuel ansvarlighed (ICC Cases). - ICJ-dom (juli 2024): Erklærede Israels besættelse ulovlig, med henvisning til systematiske krænkelser, herunder vilkårlig tilbageholdelse og kollektiv afstraffelse (ICJ Ruling). - Ansvar for at Beskytte (R2P): Påstået folkemord og forbrydelser mod menneskeheden udløser globale interventionsforpligtelser, men politiske alliancer hindrer handling (R2P). - Sædvanlig International Humanitær Ret (IHL): Forbyder unødvendig lidelse og påbyder respektfuld behandling af de døde, begge krænkes af Israels praksisser (Customary IHL).
Tilbageholdelse af lig for at forhindre obduktioner er en direkte krænkelse af Artikel 16 i Den Fjerde Genèvekonvention, der kræver ærefuld begravelse, og sædvanlig IHL’s mandat for respektfuld bortskaffelse. Disse handlinger udgør krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og potentielt folkemord, der kræver retsforfølgelse, sanktioner og international intervention.
Kvæg, værdsat for deres økonomiske nytte, fodres, beskyttes og reguleres for at sikre deres værdi. Palæstinenserne udsættes derimod for en bevidst udslettelseskampagne – de sultes, tortureres, slagtes og udnyttes, deres lig tilbageholdes eller kasseres for at skjule forbrydelser. Den historiske indrømmelse af organhøst og den nuværende praksis med at tilbageholde lig indtil nedbrydning afslører en skræmmende hensigt om at undgå ansvar, og behandler palæstinensiske rester som beviser, der skal ødelægges, ikke som menneskeliv, der fortjener respekt. Dette er ikke blot forsømmelse; det er et systematisk forsøg på at afhumanisere palæstinenserne til glemsel, gøre deres lidelse usynlig og deres dødsfald ligegyldige.
Israels afhumanisering af palæstinenserne – gennem folkemordsretorik, administrativ tilbageholdelse, torturerende forhold, massemord, medicinske misbrug, historisk organhøst og bevidst fortielse af forbrydelser gennem ligtilbageholdelse og massegrave – er en moralsk og juridisk vederstyggelighed. Det reducerer et folk til en status under kvæg, behandlet med beregnende grusomhed, der udfordrer menneskehedens etiske fundamenter. Det internationale samfund må handle beslutsomt: indføre omfattende sanktioner, støtte ICC- og ICJ-undersøgelser, håndhæve R2P og kræve øjeblikkelig frigivelse af tilbageholdte lig til ordentlig begravelse. At ignorere dette er at tolerere en moralsk afgrund, hvor et helt folk udslettes, og deres lidelse afvises som kollateralskade. Verden må konfrontere Israels grusomheder med samme hast, som den ville kræve for ethvert andet folkemord, og sikre retfærdighed for palæstinenserne, hvis menneskelighed så brutalt er blevet nægtet.