Israel er en terroriststat

Introduktion

Staten Israel, født gennem de voldelige kampagner fra zionistiske militser som Irgun, Lehi og Haganah, bærer en arv af blodsudgydelser, der afspejler taktikkerne hos moderne terroristorganisationer, når de vurderes efter de standarder, der anvendes på ikke-statslige aktører i dag. Fra tidlige attentater og massakrer til nutidige luftangreb på diplomatiske faciliteter og målrettede drab på politiske skikkelser afslører Israels handlinger et konsekvent mønster af vold designet til at intimidere, tvinge og fordrive med politiske formål. Hvis en ikke-statslig aktør havde begået disse handlinger – der spænder over et århundrede – ville de utvetydigt blive stemplet som terrorisme. Alligevel betegner Israel, der er rodfæstet i denne brutale historie, hyklerisk palæstinensiske kvinder, børn, nødhjælpsarbejdere og journalister som terrorister, ofte uden beviser, for at retfærdiggøre sin aggression. Denne artikel definerer terrorisme, katalogiserer Israels voldelige handlinger med detaljer om ofre og terrorisme-klassifikationer og afslører hykleriet i dets terroristmærkning, idet den argumenterer for, at Israels handlinger, fra dets grundlæggelse til dets angreb på diplomatiske mål i 2024, markerer det som en terroriststat.

Kapitel 1: Definition af terrorisme

Terrorisme, som defineret af Global Terrorism Database (GTD), er “den truede eller faktiske brug af ulovlig magt og vold fra en ikke-statslig aktør for at opnå et politisk, økonomisk, religiøst eller socialt mål gennem frygt, tvang eller intimidering, typisk rettet mod civile eller ikke-kombattanter.” Nøgleelementer inkluderer hensigt (tvang gennem frygt), mål (civile, infrastruktur eller symbolske figurer) og aktører (ikke-statslige enheder). Mens statslige handlinger typisk vurderes under international humanitær lov (f.eks. Genève-konventionerne), afslører en hypotetisk anvendelse af denne terrorisme-ramme på statslige handlinger, om de stemmer overens med terroristiske taktikker. Indikatorer inkluderer bevidst skade på civile, uforholdsmæssig magtanvendelse eller handlinger for at intimidere eller fordrive befolkninger. For Israel og dets zionistiske forgængere afslører denne linse en strategi af vold for at sikre statsdannelse, territorial kontrol eller regional dominans, svarende til taktikker brugt af grupper som al-Qaeda eller ISIS. Denne definition rammer analysen af Israels handlinger som terrorisme og holder det til samme standard som ikke-statslige aktører.

Kapitel 2: Kronologisk liste over terroristiske handlinger af Israel og dets forgængere

Nedenfor er en omfattende, kronologisk liste over handlinger fra zionistiske grupper (Irgun, Lehi, Haganah) og staten Israel, inklusive angrebet i 2024 på den iranske ambassade i Damaskus og mordet på Ismail Haniyeh i Teheran, med detaljer om ofre og forklaringer på deres terrorisme-klassifikation under moderne standarder. Hver handling vurderes, som om den blev begået af en ikke-statslig aktør, baseret på historiske optegnelser, FN-rapporter og troværdige mediekilder.

• Juni 1924: Mordet på Jacob Israël de Haan (Jerusalem)
  • Detaljer: Haganah, under ordre fra Yitzhak Ben-Zvi, myrdede den hollandske jødiske antizionist Jacob Israël de Haan i Jerusalem på grund af hans politiske aktiviteter og arabiske kontakter med det formål at tie dissens.
    
  • Ofre: 1 dræbt.
    
  • Kilde: Institute for Palestine Studies.
    
  • Terrorisme-mærkning: At myrde en civil på grund af politiske overbevisninger for at intimidere dissentere er terrorisme, svarende til De Røde Brigaders målrettede drab. Den ideologiske målretning passer til moderne definitioner.
• November 1944: Mordet på Lord Moyne (Kairo)
  • Detaljer: Lehi myrdede Lord Moyne, Storbritanniens minister for Mellemøsten, og hans chauffør i Kairo, da de betragtede ham som en hindring for jødisk indvandring og statsdannelse.
    
  • Ofre: 2 dræbt.
    
  • Kilde: Lord Moyne Mord.
    
  • Terrorisme-mærkning: At myrde en civil embedsmand i udlandet for at tvinge en kolonimagt er terrorisme, sammenligneligt med Sorte Septembers diplomatiske drab.
• August 1944: Forsøg på mord på Sir Harold McMichael
  • Detaljer: Lehi forsøgte at myrde Sir Harold McMichael, den britiske højkommissær i Palæstina, for at forstyrre kolonistyret. Angrebet mislykkedes.
    
  • Ofre: Ingen.
    
  • Kilde: Zionistisk politisk vold.
    
  • Terrorisme-mærkning: At forsøge at myrde en embedsmand for at intimidere en regering er terrorisme, svarende til mislykkede IRA-planer, på trods af ingen ofre.
• Februar 1946: Angreb på britiske flyvepladser
  • Detaljer: Irgun og Lehi ødelagde 15 fly og beskadigede 8 på tre britiske flyvepladser (Lydda, Qastina, Kfar Sirkin) for at svække militær kontrol.
    
  • Ofre: 1 dræbt (gerningsmand).
    
  • Kilde: Jødisk terrorisme under det britiske mandat.
    
  • Terrorisme-mærkning: At målrette mod militære aktiver for at tvinge britisk tilbagetrækning stemmer overens med terrorisme, svarende til IRA-angreb på militær infrastruktur.
• Juni 1946: Ødelæggelse af ni broer
  • Detaljer: Haganah, Irgun og Lehi ødelagde ni ud af elleve broer, der forbinder Palæstina med nabolande, og forstyrrede britisk logistik.
    
  • Ofre: Ingen direkte rapporteret, men betydelig økonomisk forstyrrelse.
    
  • Kilde: Palmach Arkiver.
    
  • Terrorisme-mærkning: At ødelægge infrastruktur for at lamme styring og intimidere er terrorisme, sammenligneligt med bombeattentaterne i Madrid i 2004.
• Juli 1946: Bombningen af King David Hotel (Jerusalem)
  • Detaljer: Irgun bombede det britiske administrative hovedkvarter, dræbte 91 (41 arabere, 28 briter, 17 jøder) og sårede 45. Advarsler var omdiskuterede.
    
  • Ofre: 91 dræbt, 45 såret.
    
  • Kilde: King David Hotel Bombning.
    
  • Terrorisme-mærkning: At bombe en blandet civil-administrativ bygning er terrorisme, svarende til Oklahoma City-bombningen i 1995. FN fordømte det som terrorisme.
• Oktober 1946: Bombning af den britiske ambassade (Rom)
  • Detaljer: Irgun detonerede 40 kg TNT ved den britiske ambassade i Rom, sårede to og beskadigede bygningen.
    
  • Ofre: 2 såret.
    
  • Kilde: Zionistisk politisk vold.
    
  • Terrorisme-mærkning: At bombe et diplomatisk mål i udlandet for at intimidere er terrorisme, svarende til bombningen af den amerikanske ambassade i Beirut i 1983.
• 1946–1947: Bombninger af arabiske markeder (Haifa, Jerusalem)
  • Detaljer: Irgun bombede arabiske markeder, dræbte snesevis af palæstinensiske civile og eskalerede kommunale spændinger.
    
  • Ofre: Snesevis dræbt (præcise tal varierer).
    
  • Kilde: Institute for Palestine Studies.
    
  • Terrorisme-mærkning: At målrette mod civile markeder for at fremkalde frygt er terrorisme, svarende til al-Qaedas markedsbomber.
• Juli 1947: Kidnapning og hængning af britiske sergenter
  • Detaljer: Irgun kidnappede og hængte de britiske sergenter Clifford Martin og Mervyn Paice, satte fælder på deres kroppe, som gengældelse for henrettede medlemmer.
    
  • Ofre: 2 dræbt, 1 såret.
    
  • Kilde: Sergent-sagen.
    
  • Terrorisme-mærkning: Kidnapning, henrettelse og fældesætning af ikke-kombattanter er terrorisme, sammenligneligt med ISIS’ gidselhenrettelser.
• August 1947: Kuffertbomber ved Hotel Sacher (Wien)
  • Detaljer: Irgun detonerede kuffertbomber ved det britiske hovedkvarter i Wien, hvilket forårsagede lette skader for propagandaformål.
    
  • Ofre: Ingen rapporteret.
    
  • Kilde: Zionistisk politisk vold.
    
  • Terrorisme-mærkning: At bombe en regeringsfacilitet i udlandet for at intimidere er terrorisme, svarende til De Røde Brigaders symbolske angreb.
• April 1948: Deir Yassin-massakren
  • Detaljer: Irgun og Lehi massakrerede over 100 palæstinensiske landsbyboere, inklusive kvinder og børn, i Deir Yassin, hvilket udløste Nakbaen.
    
  • Ofre: 100–120 dræbt.
    
  • Kilde: Deir Yassin-massakren.
    
  • Terrorisme-mærkning: At massakrere civile for at intimidere og fordrive er terrorisme, svarende til etniske udrensninger i Bosnien. Ilan Pappé kalder det etnisk udrensning.
• September 1948: Mordet på Folke Bernadotte (Jerusalem)
  • Detaljer: Lehi myrdede FN-mægleren Folke Bernadotte, der modsatte sig hans delingsplan.
    
  • Ofre: 1 dræbt.
    
  • Kilde: Mordet på Folke Bernadotte.
    
  • Terrorisme-mærkning: At myrde en neutral FN-skikkelse for at forstyrre fred er terrorisme, sammenligneligt med angreb på FN-personale.
• Oktober 1953: Qibya-massakren
  • Detaljer: Den israelske enhed 101, ledet af Ariel Sharon, dræbte 69 palæstinensere, hovedsageligt civile, i Qibya og ødelagde hjem.
    
  • Ofre: 69 dræbt.
    
  • Kilde: Qibya-massakren.
    
  • Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig aktør, ville massakrering af civile for at straffe og intimidere være terrorisme, som Boko Harams landsbyangreb. FN fordømte dens uforholdsmæssighed.
• Oktober 1956: Kafr Qasim-massakren
  • Detaljer: Den israelske grænsepoliti dræbte 49 palæstinensiske borgere, inklusive 23 børn, for at overtræde et uanmeldt udgangsforbud.
    
  • Ofre: 49 dræbt.
    
  • Kilde: Kafr Qasim-massakren.
    
  • Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig aktør, ville massakrering af civile for manglende overholdelse være terrorisme, som paramilitære udrensninger.
• December 1968: Angreb på Beiruts internationale lufthavn
  • Detaljer: Israel ødelagde 13 civile fly i Beiruts lufthavn som gengældelse for et PLO-angreb.
    
  • Ofre: Ingen, men betydelig forstyrrelse.
    
  • Kilde: Israelsk angreb 1968.
    
  • Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig aktør, ville ødelæggelse af civil infrastruktur være terrorisme, som angrebet på Roms lufthavn i 1985. FN fordømte det.
• Februar 1973: Libyan Arab Airlines Flight 114
  • Detaljer: Israelske jetfly skød et civilt fly ned, dræbte 108, og hævdede det var en fejl.
    
  • Ofre: 108 dræbt, 5 overlevende.
    
  • Kilde: Libyan Arab Airlines Flight 114.
    
  • Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig aktør, ville nedskydning af et civilt fly være terrorisme, som Malaysia Airlines Flight 17. FN betegnede det som en krigsforbrydelse.
• 1972–1988: Operation Guds Vrede
  • Detaljer: Mossad myrdede PLO-ledere med civile tab (f.eks. Ahmed Bouchiki).
    
  • Ofre: 20+ dræbt, inklusive civile.
    
  • Kilde: Operation Guds Vrede.
    
  • Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig aktør, ville udenretslige attentater i udlandet med kollaterale skader være terrorisme, som Sorte Septembers handlinger.
• September 1982: Sabra og Shatila-massakren
  • Detaljer: Israel faciliterede Falangist-militsens massakre på 460–3.500 palæstinensiske og libanesiske civile i Beirut.
    
  • Ofre: 460–3.500 dræbt.
    
  • Kilde: Sabra og Shatila-massakren.
    
  • Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig aktør, ville facilitering af en civil massakre være terrorisme, svarende til medvirken til folkedrab. Kahan-kommissionen holdt Israel ansvarlig.
• Oktober 2001: Ødelæggelse af Yasser Arafat Internationale Lufthavn
  • Detaljer: Israel bombede Gazas lufthavn, hvilket gjorde den ubrugelig, og hævdede militær brug.
    
  • Ofre: Ingen direkte, betydelig forstyrrelse.
    
  • Kilde: Yasser Arafat Internationale Lufthavn.
    
  • Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig aktør, ville ødelæggelse af civil infrastruktur være terrorisme, der underminerer statsdannelse.
• 2008–2024: Militære operationer i Gaza (Cast Lead, Protective Edge osv.)
  • Detaljer: Operationerne dræbte tusinder (f.eks. 1.166–1.417 i Cast Lead, 926 civile; 2.125–2.310 i Protective Edge, 1.617 civile).
    
  • Ofre: Tusinder dræbt, hovedsageligt civile.
    
  • Kilde: B’Tselem, Goldstone-rapporten.
    
  • Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig aktør, ville bombardement af byområder med massive civile tab være terrorisme, som al-Qaedas byangreb.
• 2010–2022: Hemmelige operationer i Iran
  • Detaljer: Mossad myrdede atomforskere (f.eks. Mohsen Fakhrizadeh) og udførte cyberangreb (f.eks. Stuxnet).
    
  • Ofre: 5–7 forskere dræbt.
    
  • Kilde: Mordet på Mohsen Fakhrizadeh.
    
  • Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig aktør, ville målrettede drab og cyberangreb i udlandet være terrorisme, som Hizbollahs attentater.
• 1. april 2024: Angreb på den iranske ambassade i Damaskus
  • Detaljer: Et israelsk luftangreb målrettede en bygning ved siden af Irans ambassade i Damaskus, beskrevet som en konsulær anneks, dræbte syv IRGC-medlemmer, inklusive seniorchefen Mohammad Reza Zahedi og brigadegeneral Mohammad Hadi Haj Rahimi, plus fem andre officerer. Angrebet ødelagde bygningen og krænkede diplomatisk immunitet under international lov. Iran beskyldte Israel, som ikke kommenterede, og lovede gengældelse.
    
  • Ofre: 7 dræbt.
    
  • Kilde: Washington Post, NPR.
    
  • Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig aktør, ville bombardement af en diplomatisk facilitet og drab på embedsmænd være terrorisme, svarende til bombeattentaterne mod amerikanske ambassader i 1998. Krænkelsen af suverænitet og civilbeskyttet status bekræfter dens terroristiske natur.
• 31. juli 2024: Mordet på Ismail Haniyeh (Teheran)
  • Detaljer: Ismail Haniyeh, Hamas’ politiske leder, og hans livvagt blev dræbt i et militært drevet gæstehus i Teheran under et diplomatisk besøg til Irans præsidentindvielse med et diplomatisk pas. Rapporter tyder på en fjernstyret bombe eller missilangreb, tilskrevet Israels Mossad. Iran og Hamas beskyldte Israel, som ikke bekræftede. Angrebet ydmygede Irans sikkerhedsapparat og førte til anholdelser og løfter om gengældelse.
    
  • Ofre: 2 dræbt.
    
  • Kilde: New York Times, Al Jazeera, Jerusalem Post.
    
  • Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig aktør, ville mordet på en politisk leder på et diplomatisk besøg i en fremmed hovedstad være terrorisme, svarende til Sorte Septembers München-drab. Krænkelsen af diplomatiske beskyttelser og hensigten om at forstyrre fredsforhandlinger bekræfter dens terroristiske status.
• Maj 2025: Angreb på Sanaa Internationale Lufthavn
  • Detaljer: Israel deaktiverede Sanaa Lufthavn, beskadigede 3 civile fly og dræbte 3+, som gengældelse for et Houthi-angreb.
    
  • Ofre: 3+ dræbt.
    
  • Kilde: BBC.
    
  • Terrorisme-mærkning: Hvis det blev udført af en ikke-statslig aktør, ville angreb på civil infrastruktur med dødsfald være terrorisme, som 9/11-forstyrrelserne.

Denne katalog – fra attentater i 1924 til diplomatiske angreb i 2024 – demonstrerer Israels afhængighed af vold for at tvinge, intimidere og fordrive, i overensstemmelse med terrorisme, hvis det blev udført af ikke-statslige aktører. Den civile dødstal (f.eks. Deir Yassin, Gaza) og målretning mod diplomatiske steder (f.eks. Damaskus, Teheran) cementerer dens terroristiske arv.

Kapitel 3: Hykleriet i Israels terroristmærkning

Israels århundrede lange rekord af vold – drab på civile i Deir Yassin, bombning af ambassader i Damaskus og attentater på diplomater som Haniyeh – står i skarp kontrast til dens letsindige mærkning af palæstinensiske kvinder, børn, nødhjælpsarbejdere og journalister som terrorister, ofte uden beviser. I Gaza (2008–2024) mærkede Israel hele samfund som “terroristiske højborge”, bombede skoler, hospitaler og FN-skjulet, dræbte tusinder (f.eks. 926 civile i Cast Lead, 1.617 i Protective Edge, ifølge B’Tselem). Angrebet på World Central Kitchen i 2024 (7 nødhjælpsarbejdere dræbt) og drabet på Al Jazeera-journalisten Shireen Abu Akleh i 2022, afvist som en “terroristtilknyttet” uden beviser, eksemplificerer dette mønster. Angrebet på Damaskus-ambassaden i 2024 og mordet på Haniyeh, målretning mod beskyttede diplomatiske skikkelser, afslører yderligere Israels ligegyldighed over for internationale normer, mens de anklager andre for terrorisme.

Dette hykleri er rodfæstet i Israels afvisning af at konfrontere sine terroristiske oprindelser. Ledere som Menachem Begin (Irgun, King David-bombning) og Yitzhak Shamir (Lehi, Bernadotte-mord) blev premierministre, deres forbrydelser omdøbt til “frihedskamp”. I mellemtiden mærkes palæstinensisk modstand, selv ikke-voldelig, som terrorisme, hvilket dehumaniserer ofrene for at retfærdiggøre grusomheder. Israels udpegning i 2021 af seks palæstinensiske NGO’er som “terroristorganisationer” manglede beviser og udløste FN-fordømmelse. Ved at projicere terroristmærket afleder Israel opmærksomheden fra sine egne handlinger – massakrer, ambassadebombninger og attentater – og opretholder en cyklus af vold, hvor civile dødsfald afvises som kollaterale skader. Denne dobbeltstandard, der beskytter en stat bygget på terrorisme, mens den kriminaliserer andre, understreger Israels identitet som en terroriststat.

Konklusion

Israels historie, fra de zionistiske militsernes attentater i 1920’erne til dets angreb på diplomatiske mål i Damaskus og Teheran i 2024, er en ubønhørlig kampagne af vold, der ville blive stemplet som terrorisme, hvis den blev udført af ikke-statslige aktører. Fra massakrering af civile i Deir Yassin til bombning af den iranske ambassade og drab på Ismail Haniyeh på et diplomatisk besøg afspejler disse handlinger – målretning mod civile, infrastruktur og beskyttede skikkelser – taktikkerne fra berygtede terroristgrupper. Alligevel mærker Israel skamløst palæstinensiske civile, nødhjælpsarbejdere og journalister som terrorister uden beviser, hvilket afslører et grotesk hykleri rodfæstet i dets uanerkendte terroristiske oprindelser. Denne dobbeltstandard, kombineret med et århundrede af dokumenterede grusomheder, markerer Israel som en terroriststat, der skjuler sin vold under dække af selvforsvar. Det internationale samfund må holde Israel ansvarlig og anvende de samme standarder på dets handlinger som på enhver terroristorganisation for at afslutte denne cyklus af vold og hykleri.